Renlighed

 

Startside
Op

Allerede fra første dag kan man begynde at træne hvalpen til at være renlig. Den vil sandsynligvis være stort set renlig fra opdrætteren, men den store forandring i hvalpens liv, når den flyttes til sit nye hjem gør i reglen, at renligheden ryger sig en tur, i alt fald i en kort periode.

Fra første dag skal hvalpen lære, at det foregår udenfor, når man besørger, uanset om det er stort eller småt. Lok hvalpen med hen til døren, så vidt muligt altid den samme dør, så lærer hvalpen hvor den skal søge hen, når ”noget” presser på. Gå med ud, og vent til ærindet er besørget, og i samme øjeblik det er gjort, så ros, ros, ros, ”dygtig, dygtig, dygtig”, eller hvad man nu siger, med en stemme der ligger adskillige oktaver over normalt stemmeleje, og gerne med et lille nus. Man føler sig fuldstændig til grin i starten, det ved jeg godt, men det lønner sig på sigt, og man vænner sig til at høre på sig selv efterhånden. Og en god ”rosestemme” er Alfa og Omega i den fremtidige opdragelse af hvalpen. Så ros den meget, når den har besørget ude, sig ingenting når den har gjort det inde. Den forstår alligevel ikke at I skælder ud over noget, som for hvalpen kun giver en behagelig fornemmelse af lettelse, eller som den allerede har glemt. For i samme øjeblik den har besørget, så er det glemt, og den forstår ikke hvorfor du er sur.

Den gamle metode at køre hvalpens snude rundt i dens egen urin eller afføring er nok noget af det værste man kan gøre mod en lille hvalp, eller en hund i det hele taget. Det er den ultimative ydmygelse af en hvalp/hund, som ikke har den fjerneste idé om hvorfor man gør sådan noget imod den. Den genkender nok sine egne efterladenskaber, men forbinder på ingen måde det at få kørt snuden rundt i det med, at det er lagt et ”forkert” sted. Man risikerer bare at hvalpen bliver bange for sine mennesker, og skræk har aldrig gjort en hvalp renlig. Men ros er attraktivt, så roser man hver gang den har klaret ærindet udenfor, så finder den hurtigt ud af, at man med fordel kan besørge udenfor, for så får man ros.

En hvalp i 8-10 ugers alderen kan kun holde sig kort tid når blæren er fyldt. Så man skal regne med at hvalpen skal ud ca. hver 2. time i dagtimerne, og en gang midt om natten de første par uger. En gylden regel er, at hvalpen skal ud når den har spist, leget og sovet. Derfor er det vigtigt at få hvalpen ud straks når den vågner (hver gang, og absolut med det samme), straks man kommer hjem, straks efter den har spist m.m., bær den om nødvendigt i starten. Det kan godt kræve lidt at blive opmærksom på hvalpens signaler, men tager man sig den tid der skal til, og får hvalpen ud hver gang, eller i alt fald næsten, så kan man få hvalpen renlig i løbet af et par uger.

Når man har haft hvalpen et stykke tid begynder man at få en forventning om at den skal klare sine ”ærinder” ude omkring hvor man går tur. Men mange vil opleve, at uanset hvor langt eller hvor ofte man går med hvalpen, så gør den ingenting på turen, men venter til den er kommet hjem. Så er det vigtigt ikke straks at tage hvalpen med ind, men lige lade den klare sit ærinde på det sted i haven, hvor den er vant til at besørge. Men hvorfor nu det?

Fordi hunde har territorier som de kender og udforsker, og hvor de registrerer forandringer i forhold til sidst de var der, og de afmærker territorier bl.a. ved hjælp af deres efterladenskaber, både stort og småt. Ved hjælp af disse ”visitkort” prøver de at fastslå deres plads i hierarkiet overfor områdets øvrige hunde. Når en lille hvalp flytter til et nyt hjem er den fuldstændig territorieløs, både fordi stedet er helt nyt for den, men samtidig fordi den som lille hvalp ikke har nogen egentlig plads i områdets hierarki. Så når den kommer til sit nye hjem vil den først udnævne sin umiddelbare nærhed som sit territorium, dvs. hjemmet. Det der er så utroligt vigtigt i den forbindelse er at få ”forklaret” hvalpen, at i det mindste en lille plet græs uden for døren også hører med. Det forklarer man allerbedst ved at få hvalpen udenfor hver gang den har behov for at besørge, som nævnt ovenfor.

Når så hvalpen har fundet ud af, at ”pletten” hører med til territoriet, så vil den efterhånden gøre hele haven, eller et større og større område til sit. Men når den kommer udenfor haven eller området vil den befinde sig på andres territorium, og det kan være lidt utrygt. Derfor vil man i starten opleve, at man måske nok får lokket hvalpen med på en tur, men den besørger først når den er kommet hjem. Men efterhånden som den kommer ud på flere og flere ture, hvor man løbende snakker rosende til den, og den kommer længere og længere væk fra hjemmet, og den konstaterer at ”det gik jo meget godt, og det var faktisk interessant”, så får den styrket sin selvtillid, og den vil selv begynde at bede om at komme ud at gå, så den kan ”få læst dagens aviser”. Det er det man lige skal have i baghovedet, når ”kræet” for 4. gang den dag lægger sit ”visitkort” på gulvtæppet, når den nu lige har været ude!

En hvalp kan omkring 4 måneders alderen holde sig i 6-7-8 timer, hvis den er i ro. Derfor skulle det, hvad det angår, ikke være noget problem for den at være alene hjemme. Men i samme øjeblik den fornemmer at du er på trapperne, og den begynder at hoppe rundt for at byde dig velkommen hjem, så bliver ”problemet” påtrængende. Derfor skal hvalpen ud så hurtigt som muligt, og som det første, så kan man sige goddag bagefter.