Hund i lejlighed?

 

Startside
Op

Det kan sagtens lade sig gøre at have hund i en lejlighed. Så længe hunden får den motion og den træning den har behov for, så er det intet problem at have hund i en lejlighed. Og det er ikke synd for hunden. Når hunden er alene hjemme, så ligger den alligevel oftest og sover, og kan dermed i virkeligheden klare sig med ganske få kvadratmeter. Og er man hjemme med hunden, så ligger den oftest og følger med i hvad der sker, eller trisser med rundt. Igen under forudsætning af at den er velmotioneret og aktiveret mentalt altså.

Det kan selvfølgelig være et problem med mange trapper, en hund har ikke godt af til stadighed at gå på trapper, og en hvalp skal under alle omstændigheder bæres op og ned de første måneder. Men omkring trapper, så skal man være opmærksom på, at det ofte er nedstigningen, der er problemet. At hunden rammer hvert enkelt trin med hele sin vægt på skulderpartiet og forbenene kan godt være en belastning, som hunden på sigt kan få problemer af. Opstigningen belaster hoftepartiet mest, det kan selvfølgelig også blive for meget, dog er hundens muskulatur i hoftepartiet ofte kraftigere, men man skal selvfølgelig være opmærksom på begge dele. Så bor man på 3., 4., 5. sal, uden elevator må man overveje om ikke det er bedst at bære hunden op og ned, og så skal man jo lige huske, at hunden ikke altid er ganske ren, når man har været ude, specielt ikke i regnvejr eller snesøle. Man skal også lige tænke på, at en hvalp skal ned adskillige gange i døgnet, også om natten, det kan den voksne hund også have behov for, om ikke andet, så i perioder, hvis den er syg eller lign. Og vil du stadig kunne bære hunden op og ned om 10 år?